VPS-guiden

Mere end én server - fra opgradering til load balancer

Sjældent i starten. Se, hvornår det giver mening at gå fra én VPS til flere, og i hvilken rækkefølge: større server, separat database, privat netværk, load balancer og failover.

Robert Leal Forfatter Robert Leal | 23. oktober 2026 | ~11 min læsetid

Når en VPS begynder at halte, eller når en times nedetid pludselig koster kunder, er det fristende at tænke “flere servere”. Det korte svar er, at du sjældent har brug for det i starten. En velkonfigureret VPS kan klare meget, og hver ekstra server giver mere drift og flere steder, hvor noget kan gå galt. Overvej først at opgradere serveren eller at flytte databasen over på sin egen maskine. En load balancer giver mening, når du har brug for høj tilgængelighed, eller når én webserver ikke længere kan følge med.

Guiden tager trinene i den rækkefølge, de normalt giver mening, fra større server til load balancer og failover, og viser, hvad hvert trin koster i kroner og drift.

Er det virkelig serveren, der er grænsen?

Find flaskehalsen, før du bygger noget nyt. Skyldes problemet manglende cache eller et tungt plugin, hjælper flere servere ikke. Se på CPU, RAM og diskaktivitet, mens siden er under pres, fx med de værktøjer, vi gennemgår i Overvåg din VPS. Kører du WordPress, så start med Hurtigere WordPress på VPS.

Er serveren reelt fyldt op, er næste skridt en større plan, som stadig kun er én maskine at passe. Det kan også betale sig: hos Hetzner koster CX43 med 8 vCPU og 16 GB RAM ca. 120 kr./md., mens tre CX23 med 2 vCPU og 4 GB RAM hver koster ca. 123 kr./md. tilsammen og giver færre ressourcer i alt. Se Vælg den rigtige VPS-størrelse, Hvor mange besøgende kan en VPS klare? og vores FAQ.

Tre grunde til at gå fra én server til flere

Der er tre gode grunde, og de fører forskellige steder hen:

  • Kapacitet. Den største plan, du vil betale for, er ikke nok, eller én del af systemet, typisk databasen, tager ressourcerne fra resten.
  • Tilgængelighed. Siden skal blive oppe, når en server genstarter, opdateres eller går ned. Det kræver mindst to af alt det, der ikke må stoppe. Hvad en oppetidsgaranti dækker, forklarer vi i Oppetid og SLA forklaret.
  • Adskillelse. Et testmiljø (staging), der står adskilt fra produktion, så en fejlslagen opdatering ikke rammer den rigtige side, eller en database, der ikke ligger på en maskine, som er åben mod internettet.

Adskillelse kræver ingen load balancer, og kapacitet løses tit med en separat database. Kun tilgængelighed kræver, at alt findes i to eksemplarer.

Trin 1: Flyt databasen til sin egen server

Det er det skridt, der giver mest for mindst, og WordPress’ egen dokumentation om ydeevne kalder det en lille konfigurationsændring. Webserver og database konkurrerer ikke længere om samme CPU og RAM, og databasen kan få en plan, der passer til den. UpCloud har fx Premium-planer med MaxIOPS-lagring, som er beregnet til databaser.

Tre regler gør flytningen sikker:

  • Samme datacenter. Hver sidevisning kan sende mange forespørgsler til databasen, så de to servere skal stå tæt på hinanden.
  • Kun privat adgang. Databasen skal lytte på sin private adresse i stedet for 127.0.0.1, og firewallen skal kun lukke webserveren ind. Databasens port (3306 for MariaDB) må aldrig stå åben mod internettet. Se Firewall med UFW på din VPS.
  • Backup først. Tag et snapshot af den gamle server og et frisk databasedump, før du flytter noget.

Ændrer du firewallreglerne, så hold din SSH-session åben, og test fra en ny terminal, at du stadig kan logge ind, før du lukker den gamle.

Trin 2: Forbind serverne over et privat netværk

Når serverne skal tale sammen, skal trafikken ikke gå over internettet. Du har to muligheder: udbyderens private netværk eller din egen krypterede tunnel.

Udbyderens private netværk

Hos Hetzner opretter du netværk direkte i Hetzner Console. Hver server får en privat IP-adresse, som ikke kan nås fra internettet, og Cloud Networks er gratis. Et netværk kan have op til 100 tilknyttede servere og load balancere, ifølge Hetzners dokumentation om Networks. Hos andre udbydere skal du tjekke, om de tilbyder noget tilsvarende. Nedenfor bruger vi eksempeladresserne 10.0.0.5 for databasen og 10.0.0.11 og 10.0.0.12 for webserverne.

Krypteret tunnel med WireGuard

Mangler udbyderen private netværk, eller står serverne hos to udbydere, kan du bruge WireGuard. Installér WireGuard efter WireGuards egen vejledning, og lav et nøglepar på hver server:

umask 077
wg genkey | tee privatekey | wg pubkey > publickey

umask 077 sørger for, at kun du kan læse filerne. Den offentlige nøgle giver du til den anden server. Konfigurationen ligger i /etc/wireguard/wg0.conf, her for den ene side:

[Interface]
Address = 10.200.100.8/24
PrivateKey = <private key>

[Peer]
PublicKey = <peer public key>
AllowedIPs = 10.200.100.1/32
Endpoint = 203.0.113.10:51820

Værdierne er eksempler: Address er serverens adresse i tunnelen, AllowedIPs den anden servers tunneladresse og Endpoint dens offentlige IP og port. Den anden server får en tilsvarende fil med omvendte værdier og skal lytte på porten, som skal være åben i dens firewall. Start tunnelen med:

wg-quick up wg0

Hold en SSH-session åben, mens du tester tunnelen og firewallen. Hvordan tunnelen starter automatisk efter en genstart, står i WireGuards dokumentation.

Trin 3: Fælles uploads og sessioner

Med to webservere kan et billede, der er uploadet til web1, mangle på web2, og en bruger, hvis session ligger som fil på web1, bliver logget ud, når næste forespørgsel havner på web2.

Uploads skal ligge på fælles lager, typisk objektlager eller et delt filsystem, som begge webservere læser fra. WordPress har ingen officiel opskrift på det, så uanset hvilken løsning du vælger, så test upload, visning og sletning af filer fra begge servere, før du sætter trafik på.

Sessioner kan du lægge i Redis med PHP-udvidelsen phpredis. I PHP-konfigurationen på begge webservere peger du på Redis-serveren på det private netværk:

session.save_handler = redis
session.save_path = "tcp://10.0.0.5:6379"
redis.session.locking_enabled = 1

Låsning af sessioner er slået fra som standard i phpredis, og den sidste linje slår den til. Låsningen virker kun med én Redis-primær, ikke med RedisArray eller RedisCluster. Redis skal ligesom databasen kun kunne nås fra webserverne.

Uden persistens mister Redis alle sessioner ved en genstart. Disse linjer i Redis’ konfiguration slår både log over hver skrivning (AOF) og snapshots til:

appendonly yes
appendfsync everysec
save 60 1000

Med appendfsync everysec kan du miste ca. et sekunds skrivninger, og save 60 1000 gemmer et snapshot hvert 60. sekund, hvis mindst 1.000 nøgler er ændret.

Trin 4: En load balancer foran webserverne

Load balanceren fordeler trafikken og holder op med at sende til en server, der ikke svarer.

Udbyderens load balancer

Hetzners load balancere oprettes i Hetzner Console og fordeler trafikken med round robin eller least connections. De kan sende videre til servernes offentlige eller private IPv4-adresser, kan kobles på dit private netværk og understøtter certifikater, også administrerede certifikater. Den offentlige IPv4-adresse er med i load balancerens pris. Selve load balanceren er ikke en server, du skal holde opdateret.

Din egen med nginx eller HAProxy

Med nginx fordeler denne konfiguration trafikken på to webservere:

upstream myapp1 {
    server 10.0.0.11 max_fails=3 fail_timeout=30s;
    server 10.0.0.12 max_fails=3 fail_timeout=30s;
}
server {
    listen 80;
    location / {
        proxy_pass http://myapp1;
    }
}

Standarden er round robin. Skriv least_conn; øverst i upstream-blokken for at sende til serveren med færrest aktive forbindelser. Den frie udgave af nginx har kun passive helbredstjek: en server markeres som nede, når rigtige forespørgsler fejler, som standard efter én fejl inden for 10 sekunder. Aktive tjek findes kun i den betalte NGINX Plus, se nginx’ dokumentation om load balancing.

HAProxy har aktive helbredstjek med i den frie udgave:

backend servers
    option httpchk
    server srv1 10.0.0.11:80 check
    server srv2 10.0.0.12:80 check

check slår tjekket til. Som standard tjekkes hver server hvert andet sekund, efter tre fejlede tjek tages den ud, og efter to gode tjek kommer den ind igen. option httpchk gør tjekket til en HTTP-forespørgsel (som standard OPTIONS /) i stedet for blot en TCP-forbindelse, så en webserver, der svarer med fejl, også bliver opdaget.

TLS hører hjemme på load balanceren

Lad load balanceren afslutte HTTPS, så certifikatet ligger ét sted, og trafikken videre til webserverne går over det private netværk, se SSL-certifikat med Let’s Encrypt. Husk, at en load balancer, du selv kører på én VPS, er et nyt sted, hvor alt kan stoppe.

Høj tilgængelighed: replikering og failover

Databasen er stadig kun én. Næste skridt er replikering, hvor en kopi følger med i alle ændringer.

I MariaDB skal primæren have binær log og et unikt server_id, en bruger med rettigheden REPLICATION SLAVE, og den må ikke kun lytte på 127.0.0.1. Tag et snapshot af databaseserveren, før du ændrer noget. Den del af konfigurationen ser sådan ud:

[mariadb]
log-bin
server_id=1
log-basename=master1
binlog-format=mixed

Replikaen får sit eget server_id og startes sådan (værdierne er eksempler):

CHANGE MASTER TO MASTER_HOST='10.0.0.5', MASTER_USER='replication_user', MASTER_PASSWORD='et-langt-kodeord', MASTER_PORT=3306, MASTER_USE_GTID=slave_pos;
START REPLICA;
SHOW REPLICA STATUS \G

Replikeringen kører, når både Slave_IO_Running og Slave_SQL_Running viser Yes. Den hører ifølge MariaDB’s vejledning til den almindelige asynkrone type, så de seneste ændringer kan gå tabt, hvis primæren dør.

PostgreSQL har streaming replication, som også er asynkron som standard, og forsinkelsen er typisk under et sekund. Synkron replikering slås til med synchronous_standby_names. PostgreSQL skifter ikke automatisk: du forfremmer selv en standby med pg_ctl promote eller pg_promote(). Redis kan replikeres med linjen replicaof 10.0.0.5 6379 på kopien, men giver heller ikke automatisk failover uden Sentinel eller Cluster.

En flydende IP-adresse (floating IP) kan flyttes fra én server til en anden, så trafikken skifter uden ændringer i DNS. Tjek hos din udbyder, om funktionen findes.

Her vokser kompleksiteten hurtigt. Failover skal testes, før du får brug for den, og nogen skal vide, hvordan man skifter tilbage. Ellers er god backup og en skrevet plan for genetablering mere værd.

Backup, overvågning og pris ganges med antallet af servere

Hver server skal opdateres, tages backup af og overvåges, se Backup af din VPS og Overvåg din VPS. Overvåg også siden udefra, ikke kun de enkelte servere.

Regneeksempel med Hetzners priser fra vores anmeldelse: tre CX23 til to webservere og en database koster ca. 123 kr./md. Backup koster 20% af serverprisen, dvs. ca. 25 kr. for alle tre, og en offentlig IPv4-adresse koster ca. 4 kr./md. (0,50 EUR) pr. server. Det giver ca. 160 kr./md., før du lægger load balancerens pris oveni. Én CX43 med backup og IPv4 koster til sammenligning ca. 148 kr./md. Hertil kommer din egen tid.

Hos UpCloud kan du højst have fem af den mindste Starter-plan (1 vCPU, 1 GB RAM) pr. konto, så tjek grænsen, hvis du planlægger flere små servere. Hos Vultr deles trafikkvoterne på tværs af dine servere. Den samlede økonomi gennemgår vi i Hvad koster en VPS?.

Spred risikoen over datacentre og udbydere

To servere i samme datacenter beskytter mod, at en server går ned, men ikke mod problemer med hele datacentret eller med udbyderen. UpCloud har datacentre i København, Stockholm, Stavanger og Helsinki, og Hetzner har bl.a. Falkenstein, Nürnberg og Helsinki. Webdock har ét datacenter på Fyn, så en anden placering kræver her en anden udbyder.

Et privat netværk hos én udbyder rækker ikke over til en anden, så spredning over udbydere kræver en krypteret tunnel, og afstanden lægger forsinkelse på hver databaseforespørgsel. Den billige form er backup hos en anden udbyder og en plan for at starte op et andet sted, se Når VPS-udbyderen lukker.

Beskriv serverne som kode

Med flere servere holder det ikke at sætte dem op i hånden. Med Ansible kører du kommandoerne fra én maskine (control node) mod de servere, du lister i en inventory-fil:

[myhosts]
192.0.2.50
192.0.2.51

Test, at Ansible kan nå dem:

ansible myhosts -m ping -i inventory.ini

Opsætningen skrives i en playbook, her en, der blot pinger serverne:

- name: My first play
  hosts: myhosts
  tasks:
    - name: Ping my hosts
      ansible.builtin.ping:

Den køres med:

ansible-playbook -i inventory.ini playbook.yaml

Så kan du bygge en ny webserver ud fra samme opskrift. Selve serverne kan også oprettes automatisk: UpCloud kan styres via API, kommandolinje og Terraform, og Hetzner og Vultr har også API’er.

Spring container-orkestrering over

Med en håndfuld servere har du sjældent brug for container-orkestrering som Kubernetes. Den kræver selv en klynge, der skal drives og forstås. Kører du dine tjenester i Docker, kan du fortsætte med det på hver server og styre det hele med Ansible, se Docker på din VPS.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg have en load balancer? Når siden skal blive oppe, selvom en webserver går ned, eller når én webserver ikke længere kan følge med, selv efter opgradering og en separat database. Før det giver den mest ekstra drift.

Kan jeg forbinde servere hos to forskellige udbydere? Ja, med en krypteret tunnel som WireGuard. Udbydernes private netværk virker kun inden for deres egen platform.

Skal databasen replikeres fra starten? Nej. Start med en separat databaseserver og god backup. Replikering giver kun tryghed, hvis du også har øvet, hvordan du skifter til kopien.

Rækkefølgen kort

  • Find flaskehalsen, og opgrader til en større plan.
  • Flyt databasen til sin egen server på et privat netværk.
  • Læg uploads på fælles lager og sessioner i Redis, før du tilføjer webserver nummer to.
  • Sæt en load balancer foran med helbredstjek og TLS.
  • Tilføj replikering og failover, når nedetid koster mere end den ekstra drift.
  • Automatisér opsætningen, og gang backup og overvågning op med antallet af servere.