VPS-guiden

Hurtigere WordPress på en VPS - mål først, optimer bagefter

Gør WordPress hurtigere på din egen VPS med målinger, sidecache, OPcache, Redis, PHP-FPM-tuning og databaseoprydning. Én ændring ad gangen, så du ved, hvad der virker.

Robert Leal Forfatter Robert Leal | 21. september 2026 (opdateret 17. november 2026) | ~11 min læsetid

Når WordPress føles langsomt på en VPS, er den hurtigste vej er at måle først, finde flaskehalsen og derefter rette i en fast rækkefølge: sidecache og PHP først, så objektcache, PHP-FPM og database, og til sidst statiske filer.

Guiden tager udgangspunkt i Ubuntu 24.04 LTS med Nginx, PHP-FPM og MariaDB. Den går dybere end optimeringsafsnittet på WordPress på VPS og fokuserer på de konkrete indstillinger.

Det skal du bruge

  • SSH-adgang med sudo til en VPS med Ubuntu 24.04 LTS, Nginx, PHP-FPM og MariaDB.
  • WP-CLI installeret, så du kan køre wp-kommandoer i sitets mappe.
  • En frisk backup eller et snapshot. Flere af trinene ændrer konfiguration og database, og du skal kunne rulle tilbage. Se guiden om backup af din VPS.
  • Gerne en testkopi af sitet, især hvis det er en webshop.

Mål, før du ændrer noget

Start med et tal, du kan sammenligne med senere. Kør kommandoen fra din egen maskine:

curl -s -o /dev/null -w 'dns %{time_namelookup}  connect %{time_connect}  tls %{time_appconnect}  ttfb %{time_starttransfer}  total %{time_total}\n' https://example.com/

Alle tider er i sekunder. Det vigtigste felt er ttfb (time to first byte): tiden, indtil første byte er modtaget. Den omfatter både forbindelse og TLS og den tid, serveren bruger på at bygge siden. Er tls lav, men ttfb høj, er det serveren eller WordPress, der arbejder. Mål den endelige adresse direkte, for følger curl en viderestilling, lægges tiderne for hver forespørgsel sammen. Læs mere om felterne i curls manual.

Installer derefter pluginet Query Monitor i WordPress. Det viser langsomme, dublerede og fejlende databaseforespørgsler grupperet efter plugin, tema og funktion, og det viser eksterne HTTP-kald, som WordPress venter på. Kun administratorer ser resultatet. Pluginet bruger selv mere hukommelse på sider med hundredvis af forespørgsler, så deaktiver det, når du er færdig.

Hold samtidig øje med serverens CPU, RAM og disk, mens du tester. Hvordan du gør det, står i guiden om at overvåge din VPS.

Server eller applikation?

  • Serveren er presset: CPU eller RAM er brugt op, eller den swapper, også ved normal trafik. Cache og tuning hjælper, men måske er serveren for lille.
  • Serveren er rolig, men siderne er langsomme: problemet ligger i WordPress, typisk et plugin, et tungt tema eller et eksternt kald, der hænger.

WordPress’ egen dokumentation anbefaler at deaktivere plugins, du ikke bruger, og at slå plugins fra ét ad gangen for at finde det, der gør sitet langsomt. Samme fremgangsmåde finder du i vores ofte stillede spørgsmål.

Kør en understøttet PHP-version

WordPress anbefaler at holde PHP, webserver og MariaDB opdateret. Ubuntu 24.04 LTS leverer PHP 8.3 i sit eget arkiv. Pr. november 2026 får PHP 8.3 kun sikkerhedsrettelser, frem til 31. december 2027. PHP 8.4 får sikkerhedsrettelser til 31. december 2028 og PHP 8.5 til 31. december 2029, mens PHP 8.2 kun dækkes til 31. december 2026. Se de aktuelle datoer på PHP’s oversigt over understøttede versioner.

En nyere version end 8.3 kræver en anden pakkekilde end Ubuntus egen. Skifter du, så gør det sikkert: tag et snapshot, test sitet med den nye version på en kopi, og hold øje med fejl fra plugins og temaer. Lad den gamle version blive installeret, indtil alt virker, så du kan skifte tilbage.

OPcache: tjek, at den er slået til

OPcache gemmer PHP-filer i kompileret form i hukommelsen, så de ikke skal oversættes ved hver forespørgsel. Den er slået til som standard, men tjek det:

php -r 'var_dump(ini_get("opcache.enable"));'
php -i | grep -i opcache.memory_consumption
# for php-fpm (web) settings use a temporary phpinfo or: php-fpm8.3 -i | grep -i opcache

De to første linjer viser kommandolinjens PHP, som har sin egen indstilling (opcache.enable_cli). De beviser derfor ikke, hvad PHP-FPM bruger. Brug den sidste linje eller en midlertidig phpinfo-side, og slet siden igen bagefter.

Standardværdierne ser sådan ud:

opcache.enable=1
opcache.memory_consumption=128
opcache.interned_strings_buffer=8
opcache.max_accelerated_files=10000
opcache.validate_timestamps=1
opcache.revalidate_freq=2

memory_consumption er i MB, og de 8 MB til interned strings tages fra samme hukommelse. For de fleste mindre sites er standarden et fornuftigt udgangspunkt. Viser phpinfo, at OPcache-hukommelsen er næsten fuld, kan du hæve memory_consumption og max_accelerated_files og genindlæse PHP-FPM. Sætter du validate_timestamps til 0, opdager PHP ikke længere ændrede filer, før PHP-FPM genindlæses. Lad den derfor stå på 1.

Sidecache: den største gevinst

En sidecache gemmer den færdige HTML, så PHP og databasen slet ikke skal i gang for anonyme besøgende. WordPress’ dokumentation nævner, at det kan være flere hundrede gange hurtigere for sider, der mest er statiske.

Vælg enten Nginx’ FastCGI-cache eller ét cacheplugin, aldrig begge. To lag skal tømmes hver for sig og giver fejl, der er svære at finde.

Nginx FastCGI-cache

Tag en kopi af din Nginx-konfiguration først. Blokken herunder opretter en cachezone og springer cachen over for POST, parametre, administration, kurv, kasse, konto, REST-API og besøgende med login-, kommentar- eller WooCommerce-cookies:

# http context
fastcgi_cache_path /var/cache/nginx/wordpress levels=1:2 keys_zone=WORDPRESS:10m max_size=512m inactive=60m;

# server context
set $skip_cache 0;
if ($request_method = POST) { set $skip_cache 1; }
if ($query_string != "") { set $skip_cache 1; }
if ($request_uri ~* "/wp-admin/|/wp-login.php|/cart|/checkout|/my-account|/wp-json/") { set $skip_cache 1; }
if ($http_cookie ~* "wordpress_logged_in_|wp-postpass_|comment_author_|woocommerce_items_in_cart|woocommerce_cart_hash|wp_woocommerce_session_") { set $skip_cache 1; }

location ~ \.php$ {
    # existing include snippets/fastcgi-php.conf; fastcgi_pass ...;
    fastcgi_cache WORDPRESS;
    fastcgi_cache_key $scheme$request_method$host$request_uri;
    fastcgi_cache_valid 200 301 302 10m;
    fastcgi_cache_valid 404 1m;
    fastcgi_cache_bypass $skip_cache;
    fastcgi_no_cache $skip_cache;
    fastcgi_cache_use_stale error timeout updating;
    fastcgi_cache_lock on;
    add_header X-Cache-Status $upstream_cache_status;
}

Vær opmærksom på:

  • Danske sidenavne: stierne /cart, /checkout og /my-account skal svare til dine egne. Har webshoppen danske adresser, så ret dem til. WooCommerce kræver, at de tre sider altid er dynamiske. Ender en nulstilling af adgangskode tilbage på login-siden, er kontosiden sandsynligvis cachet.
  • Mappen i fastcgi_cache_path skal findes og være skrivbar for Nginx-brugeren.
  • Cookies og headere: Nginx cacher ikke svar med Set-Cookie, og Cache-Control eller Expires fra PHP går forud for fastcgi_cache_valid. Nogle WordPress-sider sender netop de headere, så test det.

Test konfigurationen med nginx -t, før du genindlæser Nginx, og hold din SSH-session åben, til sitet svarer igen. Kontroller derefter, at cachen rammer:

curl -s -o /dev/null -D - https://example.com/ | grep -i x-cache-status

Første kald giver typisk MISS og det næste HIT. Står der BYPASS på en almindelig side, er en af reglerne for bred. Tjek også, at kurven, kassen og et login stadig virker. Se de enkelte direktiver i Nginx’ dokumentation af FastCGI-modulet.

Eller et cacheplugin

Vælger du i stedet ét cacheplugin, gælder de samme undtagelser: kurv, kasse, min konto og indloggede brugere.

Redis som objektcache

Sidecachen hjælper ikke indloggede brugere, kurven eller kassen. Her gør en vedvarende objektcache en forskel, fordi resultater af databaseopslag gemmes i hukommelsen mellem forespørgsler. Det betyder mest for webshops og medlemssider, og det kræver en cacheserver og et plugin.

Ubuntu 24.04 har Redis 7.0.15 i pakken redis-server. Vil du have Redis-projektets egne pakker, så tilføj deres pakkekilde:

sudo apt-get install lsb-release curl gpg
curl -fsSL https://packages.redis.io/gpg | sudo gpg --dearmor -o /usr/share/keyrings/redis-archive-keyring.gpg
sudo chmod 644 /usr/share/keyrings/redis-archive-keyring.gpg
echo "deb [signed-by=/usr/share/keyrings/redis-archive-keyring.gpg] https://packages.redis.io/deb $(lsb_release -cs) main" | sudo tee /etc/apt/sources.list.d/redis.list
sudo apt-get update
sudo apt-get install redis

Start tjenesten, tjek, at den svarer, og se, hvilken adresse den lytter på:

sudo systemctl enable redis-server
sudo systemctl start redis-server
redis-cli ping
ss -tlnp | grep 6379

Redis er bygget til betroede klienter og må ikke være tilgængelig fra internettet. Linjen fra ss skal kun vise 127.0.0.1 (og evt. ::1). Gør den ikke det, så åbn Redis’ konfigurationsfil og sørg for, at disse linjer står der, som i projektets standardkonfiguration:

bind 127.0.0.1 -::1
protected-mode yes

Genstart Redis og kør ss igen. Port 6379 skal heller ikke åbnes i firewallen, se guiden om UFW og Redis’ sikkerhedsvejledning. Bemærk også, at Redis som standard ikke har en hukommelsesgrænse og giver skrivefejl, når hukommelsen er brugt. Bruger du den kun som cache, så sæt maxmemory og vælg en maxmemory-policy, der må fjerne nøgler.

Installer derefter pluginet Redis Object Cache i WordPress og aktiver objektcachen efter pluginets vejledning. Kører flere WordPress-sites mod samme Redis, så giv hvert site sit eget præfiks med konstanten WP_REDIS_PREFIX i wp-config.php. Mål igen som indlogget bruger.

PHP-FPM: antal processer efter din RAM

pm.max_children bestemmer, hvor mange forespørgsler PHP-FPM kan behandle samtidig. Er tallet for lavt, står besøgende i kø. Er det for højt, løber serveren tør for RAM og begynder at swappe. Mål derfor selv den gennemsnitlige hukommelse pr. proces, mens sitet har normal trafik:

ps --no-headers -o rss -C php-fpm8.3 | awk '{sum+=$1; n++} END {printf "%d workers, average %.0f MB\n", n, sum/n/1024}'

Tallet er en øvre grænse, fordi delt hukommelse som OPcache tælles med i hver proces. Tommelfingerreglen er: den RAM, du kan afsætte til PHP, divideret med gennemsnittet pr. proces.

Regneeksempel: En VPS har 2.048 MB RAM. Efter styresystem, MariaDB, Redis og Nginx er der ca. 1.000 MB tilbage til PHP. Hver proces bruger ca. 60 MB. 1.000 / 60 giver ca. 16, så pm.max_children sættes til omkring 16.

Indstillingerne står i PHP-FPM-puljens konfigurationsfil. Her er et eksempel med illustrative værdier. Ret pm.max_children til dit eget tal:

pm = dynamic
pm.max_children = 20
pm.start_servers = 5
pm.min_spare_servers = 3
pm.max_spare_servers = 8
pm.max_requests = 500
pm.status_path = /status
request_slowlog_timeout = 5s
slowlog = /var/log/php8.3-fpm.slow.log

pm.max_requests genstarter en proces efter et antal forespørgsler og dæmper hukommelseslæk. request_slowlog_timeout skriver forespørgsler, der tager mere end 5 sekunder, til en slowlog, Statussiden må ikke være offentligt tilgængelig. Genindlæs PHP-FPM efter ændringen, og hold øje med RAM og swap det næste døgn.

Databasen: langsomme forespørgsler og oprydning

MariaDB 10.11, som følger med Ubuntu 24.04, kan logge forespørgsler, der tager længere end en grænse, du vælger. Slå det til midlertidigt:

SET GLOBAL slow_query_log=1;
SET GLOBAL long_query_time=1.0;
SHOW VARIABLES LIKE 'slow_query_log_file';

Det nulstilles ved genstart. Vil du beholde det, så tilføj det i en konfigurationsfil:

[mariadb]
slow_query_log
slow_query_log_file=slow-queries.log
long_query_time=1.0

Fra MariaDB 10.11 hedder variablerne log_slow_query, log_slow_query_file og log_slow_query_time, men de gamle navne virker stadig.

Autoloadede indstillinger indlæses på hver eneste side. WordPress’ vejledning om optimering anbefaler at holde dem under ca. 800 KB i alt. Find de største:

wp option list --autoload=on --fields=option_name,size_bytes --format=csv | sort -t, -k2 -n -r | head -20

Tag en backup af databasen, før du sletter noget.

Revisioner fylder op over tid. Begræns dem med konstanten WP_POST_REVISIONS i wp-config.php, fx til 3. Virker den ikke, så flyt linjen lige under den indledende kommentarblok i filen.

InnoDB buffer pool er den hukommelse, MariaDB bruger til at holde data og indekser. Standarden er 128 MiB, og værdien kan ændres, mens serveren kører:

SELECT @@innodb_buffer_pool_size/1024/1024 AS mb;
SET GLOBAL innodb_buffer_pool_size = 268435456;

Eksemplet sætter den til 256 MiB. MariaDB nævner op til 80% af RAM, men det gælder en dedikeret databaseserver. På en VPS, hvor PHP-FPM, Redis og Nginx deler hukommelsen, skal andelen være langt lavere. Skriv værdien ind i konfigurationsfilen, så den overlever en genstart, og træk den fra, når du regner på PHP-FPM.

Erstat WP-Cron med et systemjob

Som standard kører WordPress’ planlagte opgaver, når en besøgende henter en side. Det kan gøre enkelte sidevisninger langsomme. Slå det fra i wp-config.php:

define( 'DISABLE_WP_CRON', true );

Derefter skal systemet køre opgaverne. Læg denne linje i crontab for den bruger, der ejer sitet:

*/5 * * * * cd /var/www/example.com && wp cron event run --due-now --path=/var/www/example.com >/dev/null 2>&1

Den kører alle opgaver, der er forfaldne, hvert femte minut. Uden cron-jobbet stopper planlagte opgaver helt.

Statiske filer, HTTP/2 og CDN

Nginx komprimerer som standard kun HTML. Udvid til CSS, JavaScript og andre tekstformater:

gzip on;
gzip_comp_level 5;
gzip_vary on;
gzip_types text/css application/javascript application/json image/svg+xml text/plain application/xml;

Niveau 5 er et eksempel, standarden er 1. Komprimering over TLS kan udnyttes i et såkaldt BREACH-angreb mod sider med hemmelige data.

Lad browseren gemme statiske filer i 30 dage:

location ~* \.(?:css|js|woff2|jpg|jpeg|png|gif|webp|avif|svg|ico)$ {
    expires 30d;
    add_header Cache-Control "public";
}

HTTP/2 bruges over HTTPS, se guiden om Let’s Encrypt. Ubuntu 24.04 leverer Nginx 1.24.0, og her slås HTTP/2 til med listen 443 ssl http2; i server-blokken. Direktivet http2 on; findes først fra Nginx 1.25.1. Brug moderne billedformater som WebP eller AVIF, så billederne fylder mindre.

Et CDN kan tage de statiske filer. Cloudflare cacher som standard statiske filer, men ikke HTML. Slår du HTML-cache til, skal kurv, kasse og konto undtages. Se guiden om Cloudflare foran din VPS.

Én ændring ad gangen

Lav én ændring, mål med samme curl-kommando og samme sider, og noter resultatet. Tjek forsiden, en artikel, en side som indlogget og eventuelt kurv og kasse. Bliver noget dårligere, så rul tilbage, før du går videre.

Når serveren er for lille

Er sitet cachet og ryddet op, men serveren stadig mangler RAM eller CPU i spidsbelastning, er det tid til en større plan. Guiden om at vælge den rigtige VPS-størrelse hjælper med valget, og hvor mange besøgende en VPS kan klare giver et regneeksempel på kapaciteten. Driver du en webshop, så se også VPS til e-handel.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg bruge både Nginx-cache og et cacheplugin? Nej. Vælg én sidecache, ellers skal to lag tømmes hver for sig.

Hjælper Redis, hvis jeg allerede har sidecache? Mest for indloggede brugere, kurv og kasse, som sidecachen springer over.

Hvorfor kan kunder ikke nulstille deres adgangskode, efter jeg slog cache til? Ifølge WooCommerce er det typisk tegn på, at kontosiden er cachet på serveren. Tjek, at dens adresse står i undtagelserne.

Sådan kommer du i gang

  • Tag et snapshot, og mål TTFB med curl og Query Monitor.
  • Afgør, om det er serveren eller WordPress, der er flaskehalsen.
  • Kør en understøttet PHP-version, og bekræft, at OPcache er slået til.
  • Slå én sidecache til, og test med X-Cache-Status.
  • Tilføj Redis, hvis du har indloggede brugere eller en webshop.
  • Beregn pm.max_children, ryd op i databasen, og erstat WP-Cron.
  • Mål efter hvert trin, og opgrader først serveren, når resten er gjort.