VPS-guiden

Docker på en VPS - installation, Compose og HTTPS

Sådan installerer du Docker Engine fra Dockers eget repository på Ubuntu, kører en app med database i Docker Compose, sætter HTTPS foran og undgår fælderne med firewall, logfiler og oprydning.

Robert Leal Forfatter Robert Leal | 14. september 2026 (opdateret 17. november 2026) | ~12 min læsetid

Docker gør det let at køre en app med alt, hvad den skal bruge, uden at blande den sammen med serverens egne pakker. Men på en VPS, der står direkte på internettet, er der fælder, som standardopsætningen ikke beskytter dig mod: porte, der går uden om firewallen, logfiler, der vokser, til disken er fuld, og oprydningskommandoer, der kan slette data.

Denne guide tager dig fra en frisk Ubuntu-server til en lille app med database i Docker Compose bag en reverse proxy med HTTPS. Undervejs gennemgår vi rettigheder, logrotation, opdateringer, backup og sikker oprydning. Kommandoerne følger Dockers vejledning til Ubuntu 24.04 LTS og 26.04 LTS.

Hvornår giver Docker mening?

Docker er et godt valg, når:

  • projektet selv leverer et færdigt image, så du ikke skal installere dets afhængigheder på serveren
  • du vil køre flere apps side om side, som har brug for hver sin version af fx en database
  • hele opsætningen skal kunne beskrives i én fil, som du kan genskabe på en ny server

Skal du blot have én hjemmeside med nginx, eller en enkelt WordPress, er Ubuntus egne pakker ofte enklere. Det er et lag mindre at vedligeholde. Se Din første VPS.

Det er ikke Docker, der bestemmer, hvor stor serveren skal være, men det, du kører i containerne. Løber serveren tør for hukommelse, kan kernen stoppe en vilkårlig proces, også selve Docker-tjenesten. Læg derfor behovet for alle containere sammen, og brug guiden om den rigtige VPS-størrelse og vores FAQ.

Det skal du bruge

  • En VPS med Ubuntu 24.04 LTS eller 26.04 LTS i 64-bit. Docker understøtter også 22.04 LTS og 26.10.
  • En almindelig bruger med sudo, login med SSH-nøgle og UFW slået til, som beskrevet i Din første VPS.
  • Et domæne, fx example.com, hvor A-posten (og eventuelt AAAA-posten) peger på serveren, hvis appen skal have HTTPS.
  • Et snapshot eller en backup, hvis serveren allerede kører noget, du ikke vil miste.

Installer Docker Engine fra Dockers repository

Ubuntus egne pakker, fx docker.io og docker-compose, konflikter med Dockers pakker og skal fjernes først. Dockers eget apt-repository giver dig Docker Engine (pr. november 2026 udgave 29.x) og Compose som plugin, dvs. kommandoen docker compose med mellemrum. Scriptet på get.docker.com er ifølge Docker kun til test og udvikling: det installerer uden at spørge og kan ikke opgradere en eksisterende installation.

Fjern pakker, der konflikter

sudo apt remove $(dpkg --get-selections docker.io docker-compose docker-compose-v2 docker-doc docker-buildx podman-docker containerd runc | cut -f1)

Kommandoen fjerner de af pakkerne, der er installeret. På en frisk server sker der intet. Har serveren kørt containere med Ubuntus pakker, så tag en backup, før du fortsætter.

Tilføj repository og nøgle

sudo apt update
sudo apt install ca-certificates curl
sudo install -m 0755 -d /etc/apt/keyrings
sudo curl -fsSL https://download.docker.com/linux/ubuntu/gpg -o /etc/apt/keyrings/docker.asc
sudo chmod a+r /etc/apt/keyrings/docker.asc
sudo tee /etc/apt/sources.list.d/docker.sources <<EOF
Types: deb
URIs: https://download.docker.com/linux/ubuntu
Suites: $(. /etc/os-release && echo "${UBUNTU_CODENAME:-$VERSION_CODENAME}")
Components: stable
Architectures: $(dpkg --print-architecture)
Signed-By: /etc/apt/keyrings/docker.asc
EOF
sudo apt update

Blokken henter Dockers signeringsnøgle til /etc/apt/keyrings/docker.asc og skriver /etc/apt/sources.list.d/docker.sources, som selv finder din Ubuntu-udgaves kodenavn og serverens arkitektur. På Debian 12 og 13 er adressen https://download.docker.com/linux/debian; følg Dockers Debian-vejledning.

Installer pakkerne og test

sudo apt install docker-ce docker-ce-cli containerd.io docker-buildx-plugin docker-compose-plugin

Test derefter installationen:

sudo docker run hello-world
sudo systemctl status docker

hello-world henter et lille testimage og skriver en hilsen, hvis alt virker. Statuskommandoen skal vise, at tjenesten kører. Gør den ikke det, starter du den med sudo systemctl start docker. Dockers vejledning nævner også, at du kan sikre, at Docker starter ved boot:

sudo systemctl enable docker.service
sudo systemctl enable containerd.service

Den fulde vejledning står i Dockers installationsguide til Ubuntu.

Docker-gruppen svarer til root

For at slippe for sudo foran hver kommando kan du føje din bruger til gruppen docker:

sudo groupadd docker
sudo usermod -aG docker $USER
newgrp docker

Docker skriver selv, at gruppen giver rettigheder på root-niveau. Den, der styrer Docker, kan starte en container, der monterer hele serverens filsystem og ændrer i det. Giv derfor kun gruppen til brugere, som du også ville give sudo, og skriv ellers sudo docker.

Rootless mode som alternativ

I rootless mode kører Docker-tjenesten som din egen bruger. Det kræver pakken uidmap og mindst 65.536 underordnede UID’er og GID’er til brugeren i /etc/subuid og /etc/subgid. Slå først den almindelige Docker-tjeneste fra, før du sætter dine apps op:

sudo systemctl disable --now docker.service docker.socket
sudo rm /var/run/docker.sock

Installer så rootless-udgaven som din almindelige bruger, og lad den starte ved boot (erstat <user> med dit brugernavn):

sudo apt-get install -y docker-ce-rootless-extras
dockerd-rootless-setuptool.sh install
systemctl --user restart docker.service
sudo loginctl enable-linger <user>

docker info skal derefter vise konteksten rootless. Kan klienten ikke finde tjenesten, så sæt DOCKER_HOST til unix:///run/user/<uid>/docker.sock. Læs Dockers side om rootless mode, før du vælger det.

En app med database i Docker Compose

Lav en mappe til projektet, fx /home/din-bruger/app, og læg en fil med navnet compose.yaml i den. Skabelonen har en webapp og en database. Image-navne, porte og stier i containerne er pladsholdere fra dokumentationen til dine images:

services:
  web:
    image: eksempel/app:<version>
    restart: unless-stopped
    env_file: .env
    ports:
      - "127.0.0.1:8000:8000"
    depends_on:
      db:
        condition: service_healthy
        restart: true

  db:
    image: eksempel/database:<version>
    restart: unless-stopped
    env_file: .env
    volumes:
      - db-data:/etc/data
    healthcheck:
      test: ["CMD", "<kommando-der-tjekker-databasen>"]
      interval: 1m30s
      timeout: 10s
      retries: 3
      start_period: 40s

volumes:
  db-data:

Det sker i filen:

  • image angiver et fast tag, så du ved, hvilken version der kører.
  • restart: unless-stopped starter containeren igen efter nedbrud og genstart, medmindre du selv har stoppet den. Standarden er no.
  • ports udgiver appen på 127.0.0.1, så kun serveren selv kan nå den. Databasen udgiver ingen port.
  • depends_on med service_healthy får appen til at vente, til databasens healthcheck melder klar. Kommandoen, der tjekker databasen, står i dokumentationen til databasens image.
  • volumes opretter det navngivne volume db-data første gang og genbruger det bagefter. Her ligger databasens data, så de overlever, når containeren udskiftes.

Adgangskoder og indstillinger lægger du i .env i samme mappe, med én NØGLE=værdi pr. linje. Docker anbefaler secrets frem for miljøvariabler til adgangskoder, men på en lille VPS er en env-fil den praktiske løsning. Hold den ude af git, og lad kun din bruger læse den.

De daglige kommandoer køres fra projektmappen:

docker compose up -d
docker compose logs -f web
docker compose pull
docker compose ps
docker compose stop
docker compose down
docker compose down -v

up -d starter stakken i baggrunden, logs -f web følger appens log, pull henter nye images, og ps viser, hvad der kører på hvilke adresser. stop stopper containerne, mens down fjerner containere og netværk, men beholder volumes. Pas på med down -v: den sletter også volumes og dermed databasen.

Publicerede porte går uden om UFW

Docker sender trafik til containerne gennem sine egne regler, før UFW’s regler bliver læst. En port, som Docker udgiver, er derfor åben for hele internettet, uanset hvad ufw status siger. Docker kalder selv udgivne porte usikre som standard, fordi -p 8080:80 lytter på alle serverens adresser, både IPv4 og IPv6, og fraråder at ændre i de regler, Docker opretter.

Løsningen er at binde interne tjenester til 127.0.0.1, som i Compose-filen ovenfor, og kun lade reverse proxyen tage imod trafik udefra. Med docker run ser det sådan ud:

docker run -p 127.0.0.1:8080:80 nginx

I Compose skriver du på samme måde IP-adressen foran porten:

ports:
  - "127.0.0.1:8000:8000"

Udelader du IP-adressen, lytter porten på 0.0.0.0 og kan nås udefra trods UFW. I Docker-udgaver ældre end 28.0.0 kunne maskiner på samme lokale netværk desuden nå porte bundet til 127.0.0.1. Tjek med docker compose ps efter hver ændring, at kun de offentlige porte står uden 127.0.0.1. UFW for resten af serveren gennemgår vi i guiden om firewall med UFW, og Dockers egen forklaring står på siden om port publishing.

Reverse proxy med HTTPS foran appen

En reverse proxy tager imod trafikken på port 80 og 443, sørger for HTTPS og sender forespørgslerne videre til appen. Vælg nginx på serveren eller Caddy i en container.

Nginx på serveren

Kører nginx som almindelig pakke, styres port 80 og 443 af UFW som normalt. I server-blokken for example.com sender du trafikken videre til appen:

location / {
    proxy_pass         http://localhost:8000;
    proxy_set_header   Host              $host;
    proxy_set_header   X-Real-IP         $remote_addr;
    proxy_set_header   X-Forwarded-For   $proxy_add_x_forwarded_for;
    proxy_set_header   X-Forwarded-Proto $scheme;
}

proxy_pass peger på appens port. Header-linjerne fortæller appen domænet, den besøgendes IP-adresse, og om forbindelsen var HTTPS. Uden Host $host sender nginx adressen fra proxy_pass som værtsnavn i stedet for domænet. Test konfigurationen, før du genindlæser nginx, og tilføj derefter et certifikat som beskrevet i guiden til SSL-certifikat med Let’s Encrypt.

Caddy i en container

Caddy henter og fornyer selv certifikater fra Let’s Encrypt eller ZeroSSL. Det kræver, at domænets A- eller AAAA-post peger på serveren, at port 80 og 443 kan nås udefra, at Caddy har en skrivbar datamappe, der bevares, og at domænet står i konfigurationen. En minimal Caddyfile ser sådan ud:

example.com {
	reverse_proxy 127.0.0.1:8000
}

Adressen efter reverse_proxy er der, hvor appen svarer. Inde i en container betyder 127.0.0.1 containeren selv, så når Caddy kører i Docker, skal adressen pege på appens container. Caddys dokumentation viser opsætningen. Til containeren gælder tre ting: udgiv port 80, 443 og 443/udp (til HTTP/3), brug navngivne volumes til /data og /config, så certifikaterne ikke forsvinder, når containeren genskabes, og angiv et fast versionstag på caddy-imaget. Caddys porte er åbne uanset UFW, og de bør være de eneste, der er udgivet på alle adresser. Kravene står i Caddys dokumentation om automatisk HTTPS.

Logfiler, der ikke fylder disken

Dockers standard-logdriver, json-file, roterer aldrig, så logfilerne vokser, til disken er fuld. Det løser du i /etc/docker/daemon.json. Driveren local roterer og komprimerer af sig selv; som standard op til fem filer på 20 MB, dvs. ca. 100 MB pr. container:

{
  "log-driver": "local",
  "log-opts": {
    "max-size": "10m"
  }
}

Vil du beholde json-file, så slå rotation til:

{
  "log-driver": "json-file",
  "log-opts": {
    "max-size": "10m",
    "max-file": "3"
  }
}

Værdierne under log-opts skal stå i anførselstegn. Tjek filen for fejl, og genstart Docker:

sudo dockerd --validate --config-file=/etc/docker/daemon.json
sudo systemctl restart docker

Genstarten rammer de containere, der kører, så gør det på et roligt tidspunkt. Indstillingen gælder kun containere, der oprettes bagefter. Kør derfor docker compose down og docker compose up -d i hvert projekt; navngivne volumes bliver liggende. En enkelt tjeneste kan også få sin egen logging:-indstilling i Compose-filen.

Opdateringer af images og Docker Engine

Når en app skal opdateres, retter du versionstagget i compose.yaml, læser projektets ændringsnoter og kører docker compose pull efterfulgt af docker compose up -d. Så hentes de nye images, og containerne startes igen på dem. Faste tags gør, at intet ændrer sig, før du beslutter det, og med digest, @sha256:..., låser du et image helt. Tag et snapshot eller et database-dump før større opdateringer.

Docker Engine selv kommer fra et almindeligt apt-repository og opdateres derfor sammen med resten af serveren med apt upgrade, eller ved at køre installationskommandoen fra tidligere igen.

Backup af volumes og databaser

En backup uden for serveren er det, der redder dig. For en Compose-stak skal tre ting med:

  • Projektmappen med compose.yaml og .env, som skal opbevares lige så sikkert som andre adgangskoder.
  • Et dump af databasen, lavet med databasens eget eksportværktøj, som du kan gendanne uafhængigt af Docker.
  • Volumes med filer, fx uploads, som appen gemmer.

Hvordan du automatiserer backuppen og sender den væk fra serveren, gennemgår vi i Backup af din VPS. Prøv en gendannelse, før du har brug for den.

Ryd op uden at slette data

Gamle images og stoppede containere fylder op over tid. Se først, hvad der bruger pladsen:

docker system df
docker system df -v

Kolonnen RECLAIMABLE viser, hvor meget der kan frigøres, og -v viser hvert enkelt image, container og volume. Ryd derefter op med det mindst vidtgående først:

docker system prune
docker system prune -a
docker system prune -a --volumes
docker volume prune
  • docker system prune fjerner stoppede containere, ubrugte netværk, images uden navn og ubrugt build-cache. Den spørger, før den sletter.
  • -a fjerner desuden alle images, som ingen container bruger. De hentes igen ved næste pull.
  • --volumes fjerner også anonyme volumes. Det sletter data. Ligger der noget i et volume, du ikke har styr på, er det væk bagefter.
  • docker volume prune fjerner anonyme volumes. Med --all fjerner den også navngivne volumes, som ingen container bruger.

Pas især på efter docker compose down. Så findes containerne ikke længere, og stakkens navngivne volume med databasen tæller som ubrugt, selv om du blot har stoppet appen midlertidigt. Tag en backup, og kør aldrig en prune med volumes, før du har gennemgået docker system df -v.

ARM-servere

Viser uname -m svaret aarch64, kører serveren på ARM. Images bygget til flere platforme har en variant til linux/arm64, som Docker selv vælger. Et image, der kun findes til linux/amd64, kræver langsommere emulering med QEMU. Tjek derfor på Docker Hub, at hvert image findes til linux/arm64, før du vælger en ARM-server. Docker Official Images, fx til nginx og databaser, er et godt udgangspunkt.

Paneler, der klarer containerne for dig

Vil du hellere klikke end skrive Compose-filer, findes der gratis kontrolpaneler, som kører apps i containere for dig. Porte, logfiler og backup skal du stadig tænke på. Se guiden om gratis kontrolpaneler til VPS.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på docker-compose og docker compose? docker compose er Compose v2, som installeres som plugin fra Dockers repository. Den gamle pakke docker-compose er blandt dem, Docker beder dig fjerne før installationen.

Kan jeg lukke en containerport med ufw deny? Nej, ikke pålideligt. Docker sender trafikken videre, før UFW’s regler læses. Bind i stedet porten til 127.0.0.1, eller lad være med at udgive den.

Forsvinder mine data, når jeg kører docker compose down? Nej. Containere og netværk fjernes, men navngivne volumes bliver liggende. Data forsvinder med docker compose down -v eller ved en oprydning af ubrugte volumes, mens stakken er nede.

Sådan kommer du i gang

  • Installer Docker Engine fra Dockers eget repository, og test med hello-world.
  • Giv kun gruppen docker til brugere, der også må få sudo.
  • Byg stakken i compose.yaml med faste tags, navngivne volumes og en .env uden for git.
  • Bind interne porte til 127.0.0.1, og lad nginx eller Caddy stå for HTTPS.
  • Slå logrotation til i daemon.json, før du starter containerne.
  • Tag backup uden for serveren, og tjek listen, før du rydder op.