Du har en hjemmeside på et dansk webhotel og vil flytte den til en VPS. Det kan lade sig gøre, uden at siden er nede, og uden at foreningens eller firmaets e-mail forsvinder. Princippet er, at de to servere kører side om side: Du bygger og tester den nye, mens den gamle stadig svarer, og først til sidst flytter du domænets A-poster. Mailen lader du være.
Guiden følger flytningen fra optegnelsen over TTL, filer, database og test til DNS-skiftet, en plan for at rulle tilbage og opsigelsen af webhotellet.
Det skal du bruge
- Login til webhotellets kontrolpanel og gerne SSH-adgang, hvis webhotellet tilbyder det.
- En VPS med fx Ubuntu 24.04 LTS, som du har SSH-adgang til.
- Login hos domænets forhandler og hos den, der styrer domænets DNS.
- Værktøjet
digpå din computer eller på serveren. - Et par dage. TTL skal sænkes et til to døgn før skiftet, og webhotellet skal køre videre et stykke tid efter.
Trin 1: Skriv alt ned, mens du har webhotellets panel
Det, webhotellet gør i stilhed, er det, der går tabt ved en flytning. Gå panelet igennem, og skriv ned:
- Filer: hvor webroden ligger, og om der er filer uden for den, fx uploadede PDF’er.
- Databaser: navne, og hvilken side der bruger hvilken.
- Mailkonti: hvilke adresser der findes, og hvem der bruger dem.
- DNS-poster: alle sammen, dvs. A, AAAA, MX, CNAME og TXT, med navn, værdi og TTL.
- Planlagte opgaver (cron jobs): hvad de kører, og hvor ofte.
- PHP-versionen, som siden kører på i dag.
- Domænet: hvem der er registrant, hvilken forhandler domænet er registreret hos, og hvor DNS styres.
Tre roller for et .dk-domæne
Punktum dk driver registret for .dk. Omkring dit domæne er der tre roller: registranten, som ejer navnet, forhandleren, som administrerer registreringen, og DNS-udbyderen, som har zonen med dine poster. Det kan være ét firma eller tre forskellige. Pr. november 2026 gælder, at Punktum dk fra 1. juli 2026 ikke længere administrerer .dk-domæner direkte. Al administration sker via en forhandler, og registranter, der har domænet direkte hos Punktum dk, skal vælge en forhandler senest 30. juni 2028.
Du behøver hverken flytte domænet eller DNS for at flytte hjemmesiden, men du skal vide, hvem der har hvad. Navneserverne viser, hvem der har DNS:
dig +short example.com NS
Svarer kommandoen med webhotellets navneservere, ligger DNS hos webhotellet. Det får betydning, når du skal opsige det.
Trin 2: Byg og sikr den nye server først
Flyt intet, før serveren er klar. Har du ikke sat en server op før, så følg guiden til din første VPS og derefter sikkerhedstips til VPS. Installer webserver, PHP og database, og vælg en PHP-version, som siden kan køre på. Opret også en tom database og en databasebruger, så importen har et sted at lande. Vil du hellere have en brugerflade, kan et af de gratis kontrolpaneler til VPS klare det.
I eksemplerne ligger siden i /var/www/example.com/, og den nye server har IP-adressen 203.0.113.10.
Trin 3: Sænk TTL et til to døgn før skiftet
TTL står på hver DNS-post og fortæller resolvere, hvor mange sekunder de højst må huske svaret. Er TTL på A-posten et døgn, kan en besøgende blive sendt til webhotellet i op til et døgn efter skiftet. Sænker du TTL i god tid, bliver skiftet hurtigt, og en fejl kan rettes lige så hurtigt ved at pege tilbage.
Gør sådan hos din DNS-udbyder:
- Find A- og AAAA-posterne for både
example.comogwww.example.com. - Sæt TTL ned til en lav værdi, fx 300 sekunder. Har et navn flere A-poster, skal de alle have samme TTL, fordi de hører til samme sæt. AAAA-posterne er et sæt for sig og skal sænkes særskilt.
- Ret ikke IP-adresserne endnu, og rør ikke MX-posterne.
- Vent mindst lige så længe som den gamle TTL, før du skifter.
Den lave TTL virker først, når den gamle værdi er udløbet i alle caches. Eksempel: Var den gamle TTL 86400 sekunder (et døgn), skal du vente mindst et døgn, efter at du har sænket den.
TTL er et loft, men regn ikke med, at hver eneste cache følger det til sekundet. Derfor kører begge servere parallelt et stykke tid efter skiftet.
Trin 4: Kopier filerne
rsync sender kun ændrede filer, når du kører det igen (se rsync-manualen til Ubuntu 24.04 LTS). Du kan altså tage den store kopi i god tid og nøjes med en hurtig synkronisering ved skiftet. Kør kommandoen der, hvor filerne ligger: på webhotellet, hvis du har SSH, eller på din computer, efter at du har hentet filerne med SFTP.
Start med en prøvekørsel. -n gør, at intet bliver kopieret, og -v viser, hvilke filer der ville blive sendt:
rsync -avzhn --progress -e ssh /sti/til/webroot/ din-bruger@203.0.113.10:/var/www/example.com/
Ser listen rigtig ud, så kør den rigtige kopi:
rsync -avzh --partial --progress -e ssh /sti/til/webroot/ din-bruger@203.0.113.10:/var/www/example.com/
-a bevarer mapper, symlinks, rettigheder, ejere og tidsstempler, og -z komprimerer under overførslen. --partial gemmer halvt overførte filer, så en afbrudt kopi kan fortsætte. Skråstregen efter webroot/ betyder, at indholdet af mappen kopieres. Uden den får du en ekstra mappe webroot inde i /var/www/example.com/.
Trin 5: Flyt databasen
Har du SSH på webhotellet, laver du et dump med mariadb-dump (se MariaDB’s dokumentation):
mariadb-dump --single-transaction --routines --events --default-character-set=utf8mb4 -u BRUGER -p DATABASE > dump.sql
--single-transaction giver et sammenhængende øjebliksbillede af InnoDB-tabeller uden at låse siden. Ældre MyISAM-tabeller er ikke garanteret konsistente på den måde. --routines tager gemte procedurer og funktioner med, og --events tager events med. Kører webhotellet MySQL eller en ældre MariaDB, hedder værktøjet mysqldump med de samme valg:
mysqldump --single-transaction --routines --events --default-character-set=utf8mb4 -u BRUGER -p DATABASE > dump.sql
Uden SSH bruger du eksportfunktionen i webhotellets kontrolpanel. Overfør dump.sql til den nye server med SFTP, og importer den i den tomme database fra trin 2:
mariadb -u BRUGER -p DATABASE < dump.sql
Importer i en tom database. Skal du importere oven i data, der allerede ligger på serveren, så tag et snapshot først.
WordPress
En WordPress-side består af databasen og mappen wp-content med temaer, plugins og uploads. Du kan bruge et migreringsplugin eller flytte de to dele selv. Med WP-CLI er databasedelen kort. wp db export læser databaseoplysningerne fra wp-config.php og skriver et dump:
wp db export dump.sql
På den nye server tilpasser du DB_NAME, DB_USER, DB_PASSWORD og DB_HOST i wp-config.php og importerer. Databasen skal findes i forvejen, for wp db import opretter den ikke:
wp db import dump.sql
Skifter sidens adresse, fx fra en midlertidig adresse eller fra http til https, skal den gamle adresse erstattes i databasen. Brug wp search-replace og ikke søg og erstat i SQL-filen, fordi WordPress gemmer serialiserede data, som WP-CLI håndterer korrekt. Kør først med --dry-run, der viser en rapport uden at gemme noget (se WP-CLI’s dokumentation):
wp search-replace 'https://gammel.example.com' 'https://example.com' --skip-columns=guid --dry-run
Ser rapporten rigtig ud, så kør den uden --dry-run:
wp search-replace 'https://gammel.example.com' 'https://example.com' --skip-columns=guid
--skip-columns=guid lader kolonnen guid være. Den skal normalt ikke ændres. Beholder siden samme adresse, kan du springe trinnet over. Mere om WordPress på egen server står på siden om VPS til WordPress.
Trin 6: Test, før DNS ændres
Få din egen computer til at tro, at domænet allerede peger på den nye server. Det gør du i hosts-filen, som på Windows ligger i C:\Windows\System32\drivers\etc\hosts og kræver administratorrettigheder at redigere. På Linux og macOS er det /etc/hosts. Tilføj en linje med den nye servers IP og domænenavnene:
203.0.113.10 example.com www.example.com
På Windows tømmer du derefter den lokale DNS-cache i PowerShell eller kommandoprompten:
ipconfig /flushdns
ipconfig /displaydns viser, at hosts-posten er med. Viser browseren stadig den gamle side, så luk den helt, og åbn den igen. dig læser ikke hosts-filen og viser derfor stadig, hvad resten af verden ser.
Gå siden igennem: forsiden, undersider, billeder, login, kontaktformularen og gamle adresser, som andre linker til, fx PDF’er med vedtægter. Slet linjen i hosts-filen bagefter, ellers ser du ikke den rigtige verden efter skiftet.
Alternativet er et midlertidigt underdomæne som ny.example.com med en A-post til den nye server. Opret posten, før du slår navnet op. Et opslag på et navn, der ikke findes endnu, kan blive husket som “findes ikke” i den tid, zonens SOA-post bestemmer.
HTTPS under flytningen
Før DNS peger på den nye server, kan Let’s Encrypt ikke bekræfte domænet på den sædvanlige måde. Du kan kopiere det eksisterende certifikat eller bruge DNS-validering. Begge dele står i guiden til SSL-certifikat med Let’s Encrypt.
Trin 7: Lad mailen være
Mail styres af MX-posterne, ikke af hjemmesidens A-poster. Lader du MX-posterne og A-posten for den maskine, de peger på, være uændrede, kører mailen videre som før. Tjek, hvad MX peger på:
dig +noall +answer example.com MX
Peger MX-posten på selve example.com, flytter mailen med, når du ændrer domænets A-post. Så skal mailen afklares med webhotellet, før du skifter.
Kontaktformularer kræver en ekstra tanke. På VPS’en bør formularen sende via en SMTP-konto, fx foreningens eksisterende mailkonto eller en ekstern SMTP-tjeneste, frem for at serveren selv sender. Vil du drive mail selv, så læs først guiden om mailserver på VPS.
Trin 8: Selve skiftet
Frys siden, eller synkroniser en sidste gang
En statisk side kan skiftes når som helst. En side med tilmeldinger eller en webshop ændrer sig hele tiden, og ordrer, der lander på webhotellet efter din sidste kopi, går tabt. Sæt derfor den gamle side i vedligeholdelsestilstand, eller luk for nye ordrer, og lav den sidste synkronisering:
rsync -avz --delete -e ssh /sti/til/webroot/ din-bruger@203.0.113.10:/var/www/example.com/
Advarsel: --delete sletter filer på den nye server, som ikke findes i kilden. Kør først kommandoen med -n tilføjet, og læs listen. Tag derefter et nyt dump af databasen, og importer det som i trin 5. Mere om webshops står på siden om VPS til e-handel.
Skift A- og AAAA-posterne
Ret A-posterne for example.com og www.example.com til den nye servers IP. Har serveren IPv6, så ret også AAAA-posterne. Har den ikke, skal gamle AAAA-poster til webhotellet fjernes, ellers ender en del af de besøgende stadig der. Spørg derefter en offentlig resolver direkte, så din egen cache ikke snyder:
dig @8.8.8.8 +noall +answer example.com A
dig @8.8.8.8 +noall +answer www.example.com AAAA
Følg adgangsloggen på den nye server og webhotellets statistik de næste timer. Når der ikke længere kommer besøg på webhotellet, er skiftet slået igennem.
Hvis noget går galt: rul tilbage
Fordi TTL er lav, og webhotellet kører uændret, er vejen tilbage kort: Ret A- og AAAA-posterne tilbage til webhotellets adresser, og besøgende finder hurtigt tilbage til den gamle side. Har den nye side fået ordrer eller tilmeldinger i mellemtiden, skal de overføres manuelt, så skriv ned, hvornår du skiftede.
Før du opsiger webhotellet
Opsig ikke webhotellet samme dag. Lad det køre, indtil du har bekræftet:
- at siden virker på
https://example.comoghttps://www.example.com, - at kontaktformularen sender mails, og at de kommer frem,
- at foreningens eller firmaets e-mail stadig kan modtages og sendes,
- at gamle adresser, som andre linker til, fx PDF’er, stadig virker.
Tag derefter en sidste kopi af filer og database fra webhotellet, og gem den uden for begge servere.
Er domænet registreret hos webhotellet, skal det flyttes først. For at skifte forhandler skal du bruge en Auth-ID, som du henter i Punktum dk’s selvbetjening. Koden gælder i 14 dage og kan ikke dannes, hvis domænet er låst, fx pga. konkurs, likvidation, fusion eller dødsbo.
Ligger DNS hos webhotellet, skal den også flyttes. Opret zonen hos den nye DNS-udbyder med alle poster fra din optegnelse, også MX og TXT, og skift så navneserverne. Er domænet forhandleradministreret, gør forhandleren det. Ellers kan registranten gøre det i Punktum dk’s selvbetjening. De nye navneservere skal være registreret hos Punktum dk, og domænet skal være sat op på dem. Læs Punktum dk om at skifte navneservere. Først når dig +short example.com NS viser de nye navneservere, og alt virker, opsiger du webhotellet.
Bagefter: backup, overvågning og TTL
Sæt TTL op igen, når alt har kørt stabilt et stykke tid. Sæt så det op, som webhotellet før klarede: backup uden for serveren og overvågning, der giver besked, når siden er nede. Se backup af din VPS og guiden om at overvåge din VPS.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg flytte hjemmesiden uden nedetid? Ja. Den nye server er testet, før DNS ændres, og den gamle kører videre, mens caches udløber, så begge svarer med en fungerende side. En dynamisk side skal dog fryses eller synkroniseres ved skiftet.
Skal jeg flytte domænet og min mail til VPS’en? Nej. Domænet kan blive hos forhandleren, DNS hos DNS-udbyderen og mailen, hvor den er. Kun hvis webhotellet har domænet eller DNS, skal det flyttes, før du opsiger.
Hvorfor ser jeg den nye side, men min kollega den gamle?
Typisk fordi deres resolver stadig husker den gamle adresse, eller fordi du har en linje i hosts-filen. Tjek med dig mod en offentlig resolver, og vent, til den gamle TTL er udløbet.
Kort fortalt
- Skriv DNS-poster, mailkonti, databaser og cron jobs ned, og find ud af, hvem der har domænet og DNS.
- Byg og sikr serveren, og sænk TTL et til to døgn før skiftet.
- Kopier filer og database, og test via hosts-filen.
- Lad MX være, ret kun A og AAAA, og tjek med
dig. - Behold webhotellet, til alt er bekræftet, og flyt domæne og DNS først, hvis de ligger der.